Reisene var annleis enn før. Folk visste kva som hadde skjedd meg. Folk ville snakke om sine eigne opplevingar. Folk hadde opplevd seksuelle overgrep, eller folk hadde sett familie eller venner bli offer for det. Folk, skriv eg, men eg meiner i hovedsak kvinner, sjølv om det også var enkelte menn. Det var unge, det var gamle, det var middelaldrande folk som kom til meg og snakka. Det dei fortalde var historier som dirra i dei, sjølv om ein del av historiene var mange, mange år gamle. Det gjorde vondt, men på ein annan måte enn når det gjaldt meg sjøl. Dei fleste overgrepa eg fekk høyre om hadde aldri fått nokre konsekvensar for gjerningspersonane. Eg blei sinna. Og når eg blir sinna, vil eg handle. Det beste eg kunne komme på av personleg handling, var å skrive ei ny historie.
Den var lett inspirert av fleire av dei historiene eg hadde blitt fortalt, og retta mot ungdom, som dessverre den dag i dag er mest utsett for seksuelle overgrep. Eg var også klar over at Sapmi dessverre slo dårlig ut på valdtektsstatistikken, så eg la historia mi til Karasjok, som eg kjenner så godt. Og så lot eg forteljaren Lajla få noko av sinnet mitt mot alle desse ustraffa forbrytarane som finst der ute. Eg trur ikkje at det finst ei bok eller ei teaterframsyning der ute som kan kurere eit samfunnsproblem som seksuell vald, men kanskje kan den gjere det lettare å snakke om det? Og kanskje kan nokon der ute føle seg mindre einsame i møte med Sara og Lajlas historie? Det er i alle fall det eg håpar.
Maŋŋel go mun almmuhin Nuppástussan romána 2018, man sisdoallu lei veagalváldin maid ieš ledjen vásihan, de mátkkoštin moatte gearddi davás, Finnmárkui, Romsii ja Nordlándii. Dat šattai veahá earálágaš mátkkošteapmi go dábálaččat láve. Go olbmot dihte mii munnje lei geavvan. Sii háliidedje hubmát iežaset vásáhusaid birra. Go ledje vásihan seksuálalaš veagalváldima, muhtimat iežas bearrašis, dahje lagas olbmát leamaš dan dilis. Mun čálán olbmot, muhto oaivvildan nisso nolbmuid, vaikko ledje muhtin dievdoolbmot ge. Sii ledje sihke nuorat, vuorrasat, gaskaahkásaččat, geat bohte muinna hu madit. Go doarggistemiin muitaledje iežaset muitalusaid, vaikko muhtin dáhpáhusat ledje áigahaččat. Dat bávččagahtii mu, vaikko čuozai munnje eará ládje, go dan maid ieš dalle vásihin. Eanas dáin veagálvaldin áššin ii lean vearredahkkiide goassege šaddan váikkuhussan. Mun suhtten. Ja go mun suhtan de šattan hui doaimmalažžan.
Mun čállen ođđa muitalusa - dan maid mun buoremusat máhtán. Sin muitalusaid vuođul šattai girji, maid čállen nuorai de, guđet dál ain eanemusat, dađibahábut vásihit seksuála veagalváldimiid. Mun dihten maid ahte Sámis lea veahkaválddálašvuođa statistihkka hui allat, ja danne čállen dáhpáhusaid Kárášjohkii, dan guovllu maid dovddan buoremusat Lájlá šattai muitaleaddjin, son guhte vašiin dieđiha iežas oai viliid daidda geat eai leat dárbbašan ráŋggáštuvvot sin daguid bakte. In jáhke ahte oktage girji dahje teáhterčájálmas gostege máilmmis sáhttit čoavdit servodatčuolmma nugo seksuála veahkaválddálašvuohta lea, muhto baicca dagašii álkibun hupmát dan birra? Ja soaitá maid váikkuhit ahte juostá muhtin, ii dovdda iežas nu oktonassan go oaidná Sárá ja Lájllá muitalusa. Nu mun goit sávašin.